Fragmenter
af overlærer emeritus Brian Isaksen
Heller ikke den gang var sådan et arrangement noget, man klarede med selvfølgelighed. Hvor skulle pengene komme fra? Jeg tror, vi dengang startede med et gigantisk budget på næsten kr. 10.000! Det var salig murermester Johannes Boysen, der rejste de fleste af pengene – og ikke ved at henvende sig til folk "Vil du støtte turneringen?" Heller ikke "Hvor meget vil du støtte med?" Næh, han fortalte folk, hvor meget de skulle give!
Vi anede overhovedet ikke hvad, vi have at gøre med. Min opgave den gang var, at sørge for kommunikation med udlændinge. I min naivitet skrev jeg til ingen ringere end Miguel Najdorf! Fortalte, vi nok skulle skaffe ham privat indkvartering, og at der var en 1. præmie på hele kr. 1.000! Vi fik skam et pænt og venligt svar. En eller anden – nok Svend Novrup, Politikens daværende skakredaktør, foreslog os at tage kontakt til norske Arnold Eikrem, manden bag Gausdalturneringerne. Jeg ringede til ham fortalte, vi manglede spillere, kunne han hjælpe os? Han foreslog sin landsmand Barda. Jeg husker tydeligt, han sagde: -"Han står som IM på ELO-listen."
Vi var selvfølgelig elektriske, en IM i turneringen allerede i første forsøg! Senere fandt vi ud af, der var tale om en fejl fra FIDE's side. Det var faderen, der var IM. Pyt, det blev til et af mine bedste partier, faktisk en skønhedspræmiekandidat det år. Men uheldigvis kom en vis Jens Kristiansen i vejen med et af de Velimirovicangrebspartier, han huserede med i de år. Stadig, jeg er glad for partiet. Thorbjørn Rosenlund bragte det i daværende Presse-service og stolede åbenbart på noterne:
|
1. c4 e5 2. Sc3 Sf6 3. Sf3 Sc6 4. e4 d6 5. d4 Lg4 6. d5 Sd4 7. Le2 Sxe2 8. Dxe2 Le7 9. h3 Ld7 10. Le3 |
Brian Isaksen 
Yngvar Barda Ak ja, det var dengang – før mit bidrag som spiller indskrænkede sig til at pumpe folks ratingtal op. Efterhånden koncentrerede jeg mig i højere grad om at lave bulletin til Vesterhavsturneringen. Det var den gang, før computerne blev opfundet, hvor arbejdet blev udført med saks og limstift, slette/rette papir og et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine.
Jeg var ikke med til at få aftalen med Tjæreborg Rejser i hus, Finn Larsen stod for det. Egentlig ville Tjæreborg ikke støtte, men på vej ud af døren fik Finn den berømte bemærkning fra dem: "Ja, vil I selv sælge dem, kan I naturligvis få et antal rejser!" Ud til venner og bekendte, "Se nogle fine rejser, du får naturligvis rabat og så støtter du vores turnering!"
Rejserne blev solgt, vi fik rejst pengene, og vi fik Bent Larsen med!! Det var i 1978, og jeg lærte ved den lejlighed visdommen i den hedengangne tjæreborgpræst, Ejlif Krogagers valgsprog "Nothing comes from nothing" – intet kommer af intet.
Bent Larsen i 1978, det ville være næsten som Kasparov i 2006. Vi flyttede til Danmarksgades skole. Jeg husker endnu spillermødet ude på gangen og landgangsbrød, fremstillet af Niels Ejnar Nielsen – og den ærefrygt, jeg følte ved at se mægtige Bent Larsen så tæt på og se ham guffe landgangsbrød i sig med fingrene!
Det var året med vores første B-gruppe. Den startede som ingenting, nærmest et udvidet bymesterskab. Per Knudsen vandt, foran folk som Erik Pedersen og en vis Iver Poulsen. Allerede året efter var den en IM-turnering! Og Larsen vandt i 1978 i øvrigt 7:0 over de andre danskere i stormestergruppen!
|
1. c4 Sf6 2. Sc3 e6 3. e4 d5 4. e5 d4 5. exf6 dxc3 6. bxc3 Dxf6 7. d4 c5 8. Sf3 h6 9. Ld3 cxd4 10. cxd4 Lb4+ 11. Kf1!? Dengang skrev jeg, at Ravikumar nok ikke kendte Seirawan-Korchnoi, Wijk an Zee 1980. Hvid skal naturligvis ikke bytte de sortfeltede løbere, da sort har svækket sin kongestilling med -,h6.
11... |
Vaidyanathan Ravikumar I 1983 blev jeg formand for Esbjerg Skak Union, og kom så selv til at mærke, hvad Krogager mente. Jeg husker i hvert fald én gang, hvor jeg sammen med daværende kasserer i Esbjerg Skak Union, Ernst Maarup, stod i en bank og ventede på en, vi skulle snakke med om en annonce til turneringen. Vi ventede og ventede. Ventede lidt mere. Så kikkede vi på hinanden. Og skred. Men sådan er det desværre. Du skal være parat til 49 eller 99 gange "nej", før der endelig kommer et "ja!" Intet kommer af intet.
Med mindre du kender en, som kender en! Som i 2000, hvor vi for første og eneste gang for alvor fik sponsorstøtte. Takket være Jernes og KPMG's Henry Heiberg, der kunne trykke på de rigtige knapper. Med den støtte blev vi katapulteret op i et uset niveau i Danmark – og det meste af Nordeuropa.
Jeg har et hav af gode minder fra Vesterhavsturneringen!