En jernbanearbejder, J. Simonsen, blev den nye klubs første formand. Udover ham bestod bestyrelsen af en kasserer, V. Sørensen, og en sekretær, J. P. Jacobsen.
Om det var en kommentar fra de højere magter vides ikke, men næste dag ramte en voldsom storm den jyske vestkyst. Ved Fourfeld Bæk strandede en fiskekutter, besætningen reddedes uskadt i land.
Først i efteråret 1923 meldte klubben sig ind i Dansk Skak Union, derfor spilledes i den første sæson kun tre privat arrangerede holdkampe mod Esbjergs to øvrige klubber. Den 7. februar 1923 slog A. S. Tjenestemændenes Skakklub 12½:9½. Et kombineret hold af spillere fra disse to klubber tabte den 9. marts 13:15 til Esbjerg Skakklub. Den 21. marts fik Tjenestemændene revanche med en 15:13 sejr over A. S. I alle tre kampe spilledes dobbeltrundigt.
Disse private holdkampe skulle blive en vigtig bestanddel af klublivet. Da man i 1937 gjorde status, viste det sig, at A. S. havde spillet 20 officielle holdkampe (inden for Dansk Skak Union eller Dansk Arbejder-Skakforbund) - og 45 privatkampe.
På samme generalforsamling diskuterede man et forslag fra formanden for Tjenestemændenes Skakklub, Aage Jessen, om sammenslutning af de tre Esbjergklubber. Jessen mødte op på generalforsamlingen og argumenterede for sammenslutningen, men modstanden var massiv, og forslaget nedstemtes.
Man kan i dag undre sig over, at formanden for en fremmed klub kunne fremlægge forslaget på A. S.'s generalforsamling. Åbenbart havde man dengang en fleksibel indstilling til procedurespørgsmål. På en generalforsamling i 1931 måtte formanden konstatere, at generalforsamlingen pga. for ringe fremmøde ikke var beslutningsdygtig. Hvad så - var de trofaste mødt op til ingen nytte?
Et lyst hoved blandt de fremmødte fik den geniale ide, at stille et forslag om, at generalforsamlingen alligevel var beslutningsdygtig. Det vedtoges(!), og man gav sig i kast med dagsordenen.
Generalforsamlingen i 1924 bragte i øvrigt et par ændringer. Man besluttede for fremtiden at afholde to årlige generalforsamlinger, og bestyrelsen blev udvidet til fem mand. Blandt de nye bestyrelsesmedlemmer var en ung trykker ved navn M. P. Mathiesen.
Esbjerg Skakforening og A. S. kom fint ud af det med hinanden i de første år. Man holdt flere gange fælles afslutningsfest, et par gange endog fælles bestyrelsesmøder.
I slutningen af 1931 opstod en uoverensstemmelse mellem de to klubber. Protokollen beretter fra bestyrelsesmødet 30. november: Bestyrelsen affattede en protestskrivelse til DSU angående Esbjerg Skakforenings metode med at opsætte kamphold, og der blev afsendt en skarp protest imod den fortolkning, som Esbjerg Skakforening benytter sig af."
At dømme efter den fyldige omtale (næsten to sider) i A. S.'s protokol var det en konflikt, der for alvor bragte sindene i kog. Om det følgende års afslutningsfest fejredes sammen, melder protokollen intet om.
På indtrængende opfordring fra den øvrige bestyrelse lod cigarmager P. Sørensen sig på en ekstraordinær generalforsamling vælge til ny formand. Han skulle blive ved roret i 31 år!
I A. S. diskuterede man flere gange en udmeldelse af Unionen, men først i 1932 med genopstandelsen af Dansk Arbejder-Skakforbund blev splittelsen i dansk skak en kendsgerning. Nu skulle der vælges side - Unionen eller Forbundet? Med 15 stemmer for, 2 imod og 1 blank besluttede A. S. sig på generalforsamlingen den 24. august 1932 for Arbejder-Skakforbundet.
Den 21. januar 1933 holdt A. S. en lidt forsinket jubilæumsfest. Ca. 75 festdeltagere fejrede med kaffebord og dans på Parkhotellet klubbens første 10 år. Medlemstallet var steget fra 18 i stiftelsesåret til 47 ved årsskiftet 1932-33. A. S. havde oplevet sine første kriser og overvundet dem. Man så lyst på fremtiden.