Skakklubben Centrum er desværre ikke længere en særlig aktiv klub. De eneste aktiviteter vi i løbet af et almindeligt år har, er de to små lynturneringer placeret i forbindelse med juledagene og årets generalforsamling. Sådan har situationen været siden 2011, hvor klubben gik i en form for selvvalgt dvale med håb om bedre tider forude. Formand Brian Isaksens nedenstående ord kan alene betragtes som et nostalgisk tlbageblik.

Jørn Hansen/8. maj 2026


Velkommen til Skakklubben Centrums hjemmeside


Her på siden skulle du gerne kunne finde alle oplysninger om klubbens aktiviteter og alle nødvendige kontaktadresser.

Klubben blev stiftet den 31. oktober 1922 under navnet Arbejdernes Skakklub. I 1964 fik vi det nuværende navn, Skakklubben Centrum.

Vi er med p.t. omkring 50 medlemmer Esbjergs største klub. Vi har i sæsonen 2006/2007 tre hold med i holdturneringen. Vores bedste hold spiller i 3. division.

Kunne du tænke dig at melde dig ind i Centrum eller bare besøge os, er du naturligvis velkommen. Vi holder til i Fritidshuset, Kirkegade 51, hver mandag fra kl. 18.30 til omkring midnat. Kig ind, få et indtryk af klubben og en sludder om vores aktiviteter. Ligeledes vil du altid kunne finde en modstander til et uforpligtende parti.

Brian Isaksen
formand