Ja, I tror det sikkert ikke, men et sandt drama er blevet oprullet af tidligere kasserer Svend Aage Jensen. Han har sat sig for at udlevere den flotte "Hans Nissen Cup-pokal" til rette vedkommende, nemlig pokalvinder Poul Flemming Fries Nielsen, og det i rette udformning - nemlig med indgraveret pokalmesternavn!
Men den gode Svend Aage er løbet ind i det der i militære kredse vistnok kaldes et logistisk problem. For hvor er pokalen? Hvem ligger inde med den? Hvem har set den sidst? Og hvornår, for den har været væk længe? Ja, spørgsmålene er mange!
Klubben ønsker naturligvis ikke at snyde Poul Flemming for fornøjelsen af at have et så helligt relikvie stående fremme til offentlig beskuelse og beundring, så sandheden - eller nok nærmere pokalen - skal frem!
Så ligger du inde med oplysninger omkring pokalens skæbne, så kan du trygt rette henvendelse herom til enten Svend Aage Jensen eller bestyrelsen. Og det haster - for ellers vil Svend Aage indkøbe en ny pokal, og det kan vi jo ikke have!