Pigen, der ikke er HELT ung, men ser ret godt ud (og stramme cowboybukser er stadig på mode) er lige kommet ud fra "Super Sol" (nye rør og åbent hele døgnet) og hjælper mig venligt på vej.

Jeg selv har været til træning hos fysioterapeuten - te gømlastik som en af de andre motionerende så poetisk kaldte det - og da jeg har tid nok, vælger jeg at besøge Varde Skakklub for at se, om der "er gang i noget". Jeg kender jo flere af medlemmerne, Niels Ejnar, Peter Roesen, Poul G. og Bjarne Rasmussen, og det er ifølge tabellen på hjemmesiden sidste runde i klubturneringen i aften, så der er nok fuldt hus.

Ifølge samme hjemmeside (som tilsyneladende kun er opdateret for nylig på grund af et uventet udenlandsk indlæg) har klubben hjemme på Lykkesgårdskolen, og jeg erindrer, at jeg besøgte stedet i forrige århundrede som deltager i en turnering - pokalen står endnu i min vindueskarm med den flotte tekst "Varde EMT 1991 2. pr. Gr. 4" - så jeg kender jo vejen.

Jeg går derfor ikke direkte ned til toget, men over broen over banen, forbi Varde Grill Corner (nå ja, "forbi" er måske ikke et helt dækkende udtryk, en fransk hotdog kan man vel altid klemme ned efter motionsstrabadserne) og ned ad Hjertingvej, og takket den kønne pige når jeg til sidst frem til Lykkesgårdskolen og den "orange bygning".

Et par herrer snakker dæmpet uden for et lille lokale og bekræfter venligt og nysgerrigt på min forespørgsel, at det er her, der er skak.

"Gang i noget" er måske så meget sagt, for der er ikke megen leben, der er fem partier i gang, da jeg kommer. Poul G, Niels Ejnar og Bjarne er der ikke, men Peter Roesen får øje på mig og kommer venligt hen og hilser på. Nå, der skal måske gang i skakken igen, spørger Peter, som roser klubben og tilbyder mig et prøvemedlemsskab. (Han indrømmer dog senere, at det er noget han opfinder på stedet). Der er jo den her spil-når-du-vil-turnering, som er ret populær.

De øvrige spillere nikker venligt til mig, og jeg kigger lidt på partierne, medens jeg nyder en kop kaffe fra baren.

Peters modstander rydder energisk ud i brikkerne på brættet - måske for at gøre situationen mere overskuelig. Peter har det jo med at sidde og nørkle. Peter føler måske ikke noget voldsomt pres, for han har vist vundet turneringen, selv om han skulle tabe (det gør han nu ikke..).

De to herrer, som jeg traf uden for, spiller mod hinanden og er meget venlige og gør hver gang modstanderen opmærksom på, at de nu har trukket, så der ikke spildes tid. Partiet er ikke så gammelt, og udviklingen er præget af en tilsyneladende skak- (og mat-?)trussel, som den ene har bygget op, og som den anden meeeeget langsomt vikler sig ud af.

Formanden (venligt udpeget af Peter) spiller mod Damborg og hiver mig med udenfor for at snakke og høre, hvad jeg er for en. "Du har da været herude og kigge før", forsøger formanden med De Nattergales gamle scorereplik i håb om at få et nyt medlem. Vi snakker kulturliv og mælkeproduktion, han er fynbo, fortæller han (det kan man slet ikke høre...) men nu er han jo mest jyde. Han må dog på mit afslørende spørgsmål beskæmmet erkende, at han ikke har en trailer - han har slet ikke nogen bil! (Jyde! HA!) Men klubben har reddet livet med en flot femteplads i Mesterrækken, og 2. Holdet har vundet B-rækken, så det går godt, og nye folk kan altid bruges. Der er faktisk allerede en del medlemmer udefra, bl.a. Ølgod og Esbjerg, så...

Inde i lokalet spiller også et par af de lidt yngre medlemmer. Sort har sat pres på, så hvids forsvar knager kraftigt i fugerne, og hvid opgiver med et suk. "Allerede?", siger modstanderen med påtaget overraskelse, medens han indvendigt glæder sig over en pind til tabellen. Uglerne omkring brættet, mig selv inklusive, mener at hvid nok opgav lidt for tidligt, og vi følger med, da de går ud for at analysere.

Partiet bliver gennemspillet, og der er en del interesse om et af de tidlige træk, hvor hvid slår på f6. Den almindelige mening er, at det da vist var usundt. Slutstillingen endevendes, og hvid kunne nok godt have spillet videre, men det træk, jeg havde udset mig som det frelsende, er måske ikke helt så indlysende godt, som jeg mente ved brættet, og de andre træk, vi finder frem, er heller ikke overbevisende. Resultatet er nok o.k.

Under analysen kommer Bjarne og hilser overrasket. Vi snakker lidt om klubben og situationen, og han nævner, at der da endnu er ledige pladser, hvis...

En af de venlige herrer kommer hen og hilser på og vil da lige nævne, at de gerne tager imod nye medlemmer, men han må straks efter skynde sig tilbage til brættet, så vi får ikke uddybet. Jeg kigger lidt videre på partierne, men tiden løber, og jeg må tage afsked og vandre tilbage til stationen og Arriva for at tøffe hjem til Esbjerg.

Nå men det var ganske hyggeligt at få en lille snak med flinke mennesker og se nogle partier. Jeg burde jo også se at få spillet lidt selv, og jeg er jo ofte i Varde om tirsdagen, så måske...