Formandens leder for juli 2005

Hvorhen?
Af Brian Isaksen

Vesterhavsturneringen er nu godt overstået, Jens beretter vel selv udførligt andetsteds i bladet. Personligt må jeg sige, dette er ikke den Vesterhavsturnering, jeg har været indblandet i 18 år, og som nåede op til verdensklasseniveau – hvis du tvivler på, at dette faktisk var niveauet, så tæl selv op, hvor mange kategori 14-turneringer, der var de seneste år. Dette være sagt, så må jeg erkende, at hvad jeg betragter som den første generation af Vesterhavsturneringen 1976-2003, nu med succes er afløst af den anden, den åbne! De gange, jeg kikkede ud under dette års turnering, oplevede jeg kun glade og tilfredse deltagere og arrangører – til lykke til Jens, der oplevede en vellykket rigtig ilddåb som formand for Esbjerg Skak Union!

*
Vesterhavsturneringen skal nok overleve, Centrum går igennem en nedgangsperiode for tiden: Vigende deltagerantal både i hold- og klubturnering. De medlemmer, jeg har talt med, siger næsten samstemmende, at 5-runders turneringerne er det rigtige, så det system fortsætter vi nok med foreløbig.
Men skal vi lægge andre ting ind på klubaftenerne? Klubben skal helst være et sted, man gerne vil komme, selv om man ikke har et klubturneringsparti på programmet – men hvad? Jeg selv tror ikke på, at vi har brug for flere tilbud om alternative turneringer. Igen personligt kunne jeg godt tænke mig at se Kim Pilgaard demonstrere sit gevinstparti mod Goloshchapov fra Vesterhavsturneringen – men er der interesse nok for sådan noget?
Undervisning er også oplagt, Ole Bønnelykke er vist stadig villig til at give interesserede et par tips.
Jeg husker stadig, at vi mødtes i klubben – i Skolegade dengang - for at snakke om partierne fra VM 1972 Fischer mod Spasskij! Jeg husker også, at jeg tabte en forårsrulle til Ole Alkærsig. Jeg påstod nemlig, at Spasskij kunne vinde matchen.

*
Et af vores tidligere medlemmer nu medlem i Esbjerg Skakforening, Poul Lundgreen, har også gjort sig sine tanker og skrevet både til mig og Jesper Lahn, formand i Skakforeningen. Poul foreslår, ikke overraskende, jeg bliver præsenteret for ’ideen’ ca. en gang om året, at vi slår de to klubber sammen. Ideen skulle være, at flere medlemmer giver flere deltagere i klubturneringen og flere spillere til holdene og et stærkere 1. hold. Poul overser nogle ting: At vores spillere i forvejen kan deltage lige så meget, de vil, i hinandens turneringer. At en sammenlægning ville koste årets højdepunkt, nemlig lokalopgørene. At 1. holdet i bedste fald ville kunne blive et bundhold i 1. division. Og jeg vil under ingen omstændigheder være med til at nedlægge vores klub, der har eksisteret siden oktober 1922.

*
Vores weekendturnering nærmer sig så småt. Det bliver nok igen i slutningen af oktober.

*
Så er der tilbage at minde om generalforsamlingen 22. august, hvor to bestyrelsesmedlemmer er på valg: sekretær Søren Peter Nielsen og jeg selv.
Jeg har tidligere sagt, jeg er villig til at tage en periode mere. Men jeg er ikke sikker på, jeg er den rigtige til formandsposten. Kræfterne og energien går den forkerte vej. Så hvis der er en anden med mod på posten, så klæber jeg bestemt ikke til taburetten!