Torben Steffensen - en krykhusar!

Undskyld overskriften, men jeg kunne ikke nære mig. Ingen ringere end den tidligere redaktør af klubbladet, Torben Steffensen, var på besøg i Esbjerg søndag den 29. februar. Man kunne måske have forventet lidt mere hensynsfuldhed fra Torbens side, men for anden runde i træk måtte en esbjergenser "lade livet" på brættet mod Torben. Denne gang var det Henrik Tranberg Jensen, i forrige runde havde Poul Grydholt Jensen "fornøjelsen".

Torben fører sig rigtig frem på SK 1968's andet- og tophold i divisionen. Med fem point er han topscorer, så ham kunne vi jo godt bruge hernede igen. Som det fremgår af billedet har Torben været i gang med friluftslivets fristelser. Umiddelbart vurderet har han dog ikke de store fremtidsmuligheder inden for skovbruget, i hvert fald er en gang brændekløvning gået godt og grundigt galt :-(

Torben vil gerne sende masser af hilsener til sine skakvenner her i Esbjerg - og vi vil til gengæld ønske god bedring!