Indbydelse til julelyn 2024
JULELYN
Af Martin Koch Clausen
den 21. december 2024
Kære medlemmer!

Først og fremmest et ønske om en glædelig jul og et godt nytår til jer alle.

Hermed indbydes I til vores traditionelle

JULELYN

4. Juledag (28. december 2024)

kl. 14.30 - cirka 17.30

I Fritidshuset, Kirkegade 51, Esbjerg.

Vi forsøger os i år med at afholde turneringen den 28. i stedet for den 27. december, da den 28. er en lørdag, hvor vi håber, at flere har mulighed for at deltage.

Der vil som sædvanlig være kaffe og kage mv.

Vi spiller en alle mod alle-turnering, medmindre deltagerantallet eksploderer. Ved meget få tilmeldinger spiller vi dobbeltrunde. Betænkningstid 5 minutter pr. spiller uden tillægstid. Der spilles med tikkende ure.

Indskud er 30 kr. pr. spiller.

Vi er i år rigtigt kommet i julehumør, og uanset deltagerantal er præmierne derfor som minimum:

1. præmie: 400 kr.
2. præmie: 200 kr.
3. præmie: 100 kr.

Tilmelding skal ske til undertegnede senest den 26. december 2024 på mailadressen

centrumkasserer@clausen.mail.dk

Vi glæder os til at se så mange som muligt! Også ikke-medlemmer er som sædvanlig velkomne.

På bestyrelsens vegne

mange julehilsener

Martin Koch Clausen