Kun skuffende tolv mand (m/k) dukkede op til løjerne. Heraf udgjorde seks mand repræsentanter fra Centrum, nemlig formand Jens, Allan og Peter fra The Four Lost Tunes, Johan Grydholt, Andreas Kinch og Mesud Desevac. De resterende seks mand (m/k) var de to resterende medlemmer af bandet, nemlig Kim og Per, samt Peters søn Nicolai, Peters kollega Jesper, indlægsskriveren samt Eva, som forannævnte havde slæbt med under falske forudsætninger!

Ja, det var i sandhed en sammenbragt flok. Eva havde fået lovning på, at også andre repræsentanter fra kvindekønnet var til stede, men det var så sandelig en sandhed med modifikationer. Nicolai var vist nærmest blevet tvunget med af farmand og selvsamme Peter havde med skjulte motiver lokket sin kollega Jesper med, da denne i en fjern fortid havde spillet i en skakklub i Århusområdet. Måske kunne man presse et medlemsskab ned over hovedet på ham? Så vidt jeg forstod, så tøvede Jesper i lang tid, men da Peter jo som bekendt er jurist og dermed godt skåret for tungebåndet (vist en erhvervsskade), så fandt han alligevel et argument, der fik Jesper til fluks at tilmelde sig til arrangementet: "Du er alene hjemme og du skal jo alligevel have noget at spise, ikke?".

Torben Olsson, der egentlig var bagmand for julefrokosten, og som var udset til med hård hånd at lede slagets gang (og holde eventuelle groupies fra at forstyrre under de musikalske indslag), måtte desværre melde afbud pga. influenza. God bedring ønskes herfra (læs: se så at blive klar til den holdkamp på søndag!). I stedet overtog Peter og Jens i skøn forening rollen som sprechstallmeister.

Invitationen til julefrokosten gjaldt egentlig også medlemmer i Skakforeningen samt Jerne og Varde skakklubber, men det var så som så med deltagerinteressen derfra. Peter er jo medlem i Varde (også), så han tæller vel lidt med i den sammenhæng, men det var altså hvad det kunne blive til fra de andre klubber. Der gik rygter om at nogle af skakforeningens medlemmer ville dukke op efter spisningen, men det blev ved rygterne.

Maden blev leveret af Favorittens Smørrebrød og var en nogenlunde traditionel sammensat julefrokostsmenu. Der var sild af forskellig slags, fiskefilet, leverpostej m.m. og så til afslutning en osteanretning.

Og da formanden havde givet tilladelse dertil, blev der, som man tydeligt kan se, med entusiasme gået til både maden og drikkevarerne! På billedet er jeg ret overbevist om, at Peter enten er i tidsnød eller også prøver han på at gøre formanden, placeret for den modsatte bordende, opmærksom på, at der nu er tid til et musikalsk indslag.

Der var nok tale om det sidstnævnte, for nu kom første ombæring med The Four Lost Tunes. Fra venstre ses ved klaviaturet Peter og de tre guitarister (og sangere) er i rækkefølge Kim, Allan og Per. De underholdt med diverse numre fra den danske og udenlandske sangskat, heriblandt naturligvis også melodier passende til denne årstid.

Andreas, som i sit professionelle liv muntrer sig med at tegne boreplatforme, vindmøller m.v., er fan af flegmatisk og stillesiddende musik, og i denne egenskab - som fan - surfede han for nyligt nettet for at se AC/DC's koncertprogram for Europa i foråret 2009. Nå, der var allerede udsolgt over alt, men minsandten om der ikke var ledige pladser til en koncert i Philadelphia i midten af november. Det er jo så nemt med internettet, et par klik og så var den billet hjemme. Jf. Andreas var det en ovenud stor koncertoplevelse, selv om han sad på en af de bageste rækker på et kæmpestadion og var nødt til at benytte sig af en kikkert for at følge med i tildragelserne på scenen!

Og hvad har et koncertbesøg i USA med julefrokosten at gøre? Jo, opildnet af koncertsuccessen opfordrede The Four Lost Tunes det entusiastiske publikum om at komme med musikønsker. To tilhørere ønskede "Highway to Hell", men som det kan ses på billedet, så gav dette ønske anledning til en del hovedbrud hos bandmedlemmerne og selv om det omfattende nodemateriale blev gennemgransket på kryds og tværs, så havde gruppen ikke denne klassiker på repertoiret. Et lille minus i en ellers overbevisende musikalsk tour de force.

Så blev der tid til osteanretningen og selv om den ikke just var værd at skrive hjem om, så fik bandet ladet til op til den næste store præstation på scenen. Denne gang med special effects. Spændingen var til at tage at føle på, da det kom frem, at Peter havde lovet at underholde med et ganske andet instrument end hans traditionelle keyboard. Det var ikke lykkedes de andre bandmedlemmer at finde en sav frem til ham, men i stedet gik rygtet på, at han ville spille på vandglas. Jeg var mildest talt mystificeret over dette instrumentvalg, og forventede at Peter på en eller anden original måde ville køre sin finger rundt om glassets kant, så der derfra fremsprang smukke klange. Men jeg blev klogere. Vandglasset kom på scenen, ikke noget med noget finurligt fingerarbejde omkring glaskanten. Næ, nej. I stedet blev en munfuld af vandet nedsvælget halvt og så kom der ellers gang i fingerarbejdet. På overbevisende vis gurglede Peter sig igennem nummeret. Der var nærmest tale om stående ovationer for denne præstation. I hvert fald blev der grinet meget!

Men aftenens musikalske højdepunkt var ikke nået endnu. Roesen og Søn indtog scenen. Nicolai er i gang med en musikalsk uddannelse, og at pengene dertil ikke er helt spildt, fik vi på overbevisende måde slået fast, da fader og søn gik i gang med diverse numre udsat for keyboard og klarinet. Bravo!

Nu skal det jo ikke være pjat alt sammen, så da julefrokosten nærmede sig sin afslutning, fik vi syn for sagn for den globale opvarmning og dens konsekvenser. Allan beklagede sig på et tidspunkt over varmen i lokalet og så sig derfor nødsaget til at skifte hovedbeklædning. Som enhver kan se var det ikke en forandring til det bedre, så det er på tide at vi får gjort noget ved den globale temperaturstigning, så folk her i det høje nord kan beholde en hovedbeklædning der er passende for den tilstundende højtid!

Festen nærmede sig nu sin afslutning, og som det kan ses, så begyndte bandmedlemmernes energiniveau også at nå et kritisk lavt punkt. Nå, det gjaldt måske ikke for alle sammen, men som det fremgår af billederne så var Peter og Allan efterhånden ved at være grydeklare, mens Kim og Per så ud til sagtens at kunne fortsætte længe endnu. Men sådan skulle det ikke være. Deltagerne begyndte at sive og efter endt oprydning kunne det endnu en gang konstateres, at Skakklubben Centrum holder årets bedste skakjulefrokost :-)