En ven er væk
En ven er væk
Johan G. Jensen 1948-2015
Af Brian Isaksen
den 19. november 2015

Tirsdag den 17. november ringede telefonen. Det var Poul G.: – Johan er død nu!
Jeg var ude på plejehjemmet på Lyngvej, hvor Johan boede til sidst, for at besøge ham et par gange, sammen med en mangeårig fælles kollega fra Præstegårdsskolen. Johan så sølle ud. Så det var et mindre chok for mig, da han så et par uger senere pludselig stod i min stue! Jeg havde gamle skakkammerater i gang i haven, så alt stod åbent i mit hus. Bortset fra krykkerne, så Johan faktisk frisk ud. Vi snakkede hyggeligt sammen en times tid, før Johan som så mange gange før kørte af sted i bilen. Men det var en kort opblomstring. Poul fortalte, at Johan var på vej til et hospice, da kroppen gav op.

- Jeg har kendt Johan halvdelen af mit liv. Første gang jeg så ham var, da han dukkede op som tilskuer til en Vesterhavsturnering. Senere på Præstegårdsskolen, første gang jeg var derude som løs vikar. Johan var allerede da en af veteranlærerne. Som jeg fra start lagde mig i slagskyggen af.

Det førte så til, at jeg begyndte at bruge mere og mere tid i Johans frimærkebutik i Smedegade, hvor han handlede frimærker, postkort, breve (og solgte øl til yderst favorable priser). Det blev til masser af eftermiddage, jeg kom til at sidde i den butik.

Der er sikkert mange mere eller mindre sandfærdige anekdoter om Johan. Som da han i bil skal have taget fejl af vejen og jernbaneskinnerne! En, jeg har hørt fra flere, tror jeg mere på: Johan havde det tit med at komme lidt sent til runden i klubben – men han spillede ALTID 1.f4. En dag havde en vittig hund gumlet sit tyggegummi færdigt og klistrede det fast under f4-bonden!

Johan var en ef dem, der altid var en hovedperson i vores klub. Tak for mange, gode timer, Johan.