I sidste halvdel af 50'erne dukkede de første juniorer op i klubben, bl.a. Mogens Nielsen, Poul Grydholt Jensen, Poul Thygesen og Kaj Madsen. Det var navne der skulle præge 1. holdet i de kommende år.
Disse talentfulde og ambitiøse juniorer (Poul Grydholt vandt allerede i 1959 sit første klubmesterskab) forstærkede en ulmende uro i bestyrelsen. På vej hjem fra bestyrelsesmøder talte Alfred Pedersen og Hans Nissen hyppigt om, at DASF's holdturnering ikke bød på tilstrækkelige udfordringer for klubbens medlemmer og især ikke for de unge spillere. I amtskredsen havde A. S. i årevis været den eneste klub i forbundet, så i holdturneringen gik klubben derfor videre til hovedkredsmesterskabet uden kamp. I hovedkredsen var situationen ikke meget bedre, den eneste anden klub var efterhånden Fredericia. De to klubber kunne så år for år spille om retten til at deltage i slutkampen om landsmesterskabet.
I begyndelsen af 60'erne blev utilfredsheden blandt A. S.'s medlemmer stadig mere udtalt. Flere klagede over, at de altid spillede mod de samme klubber, nogle endda mod de samme spillere. Folk begyndte at melde afbud til holdkampene; de ville hellere se fjernsyn, der i disse år begyndte at finde udbredelse. Hans Nissen gjorde en personlig indsats for at fastholde juniorernes interesse ved at skaffe dem kampe mod Fritidshjemmet og Seminariet. Man frygtede nemlig, at juniorerne - og andre af A. S.'s medlemmer - kunne finde på at skifte over til Jerne, der i DSU's holdturnering kunne byde på flere og mere spændende opgaver.
Det var disse ting, Alfred Pedersen og Hans Nissen diskuterede på vej hjem fra møderne. Formanden kunne godt se, der kun var et at gøre, men han brød sig ikke om at være den, der tog initiativet til en udmeldelse af DASF.
I 1962 gik Alfred Pedersen af som formand, og Hans Nissen kom til. Dermed var vejen banet. Aktivitetsniveauet i denne periode var beskedent, et par enkelte væsentlige begivenheder fandt dog sted. I februar 1962 arrangerede A. S. i samarbejde med Jerne og Vestjysk Aktuelt en simultanforestilling med Svend Hamann. Hamann vandt 17, spillede 9 remis og tabte 6. Ligeledes i 1962 spilledes den første amtsturnering. Det var en turnering i DSU's regi, men spillerne i A. S. inviteredes med.
Den 1. november 1962 fejredes 40 års jubilæet på Hotel Esbjerg. To af festdeltagerne havde gjort alle 40 år med, P. Sørensen og M. P. Mathiesen. Samme dag havde man før festen afviklet et jubilæumsstævne, en holdturnering med 17 hold, i alt 102 spillere. Esbjerg Skakforening deltog ikke i dette stævne, måske fordi samarbejdet om byturneringen knirkede. Året før, hvor i øvrigt for første gang spillere fra en ny klub i Sædding var inviteret med, var Skakforeningens formand, Pless, blevet voldsomt angrebet af Jernes formand, Krarup, der var blevet støttet af A. S.
I 1963 stod Poul Grydholt for et topresultat. Ved Forbundets Påskestævne i Skive delte han 1. pladsen med den forsvarende forbundsmester, Alfred Christensen fra Hjørring. Omkampen om forbundsmesterskabet spilledes i Esbjerg og endte 2:1 til Alfred Christensen.
Den 6. april mødtes man til ekstraordinær generalforsamling. P. Sørensen kæmpede igen imod forslaget, men det blev vedtaget med 19 stemmer mod 2.
P. Sørensen forlod i vrede generalforsamlingen. Derfor var han ikke med til at bestemme klubbens nye navn. To forslag blev lagt frem, "Esbjerg Skakklub" og "Centrum". Sidstnævnte navn havde Hans Madsen foreslået, vistnok i samarbejde med Alfred Holm. "Centrum" fik 13 stemmer, "Esbjerg Skakklub" 7.
På samme generalforsamling foreslog et medlem, at klubben skulle melde sig ind i DSU. Bestyrelsen udsatte spørgsmålet til næste ordinære generalforsamling. Nissen brugte den mellemliggende tid til at lodde stemningen blandt nogle af de ældre medlemmer. P. Sørensen ville ikke høre tale om at melde klubben ind i DSU. Skulle det ske, truede han, ville han forsøge at starte en ny arbejderskakklub i Esbjerg.
Nissen rådførte sig også med M. P. Mathiesen, hvis svar gjorde et stort indtryk på ham: "Se at få gjort noget ved det. Du skal bare ikke regne med, jeg kommer til afstemningen, det kan jeg ikke overfor P. Sørensen."
Den 7. september 1964 besluttede Centrum med 24 stemmer for og 1 imod at melde sig ud af DASF og ind i DSU. P. Sørensen kæmpede imod til det sidste, bl.a. ved at påstå at generalforsamlingen ikke var lovligt indvarslet. En uge senere vedtoges forslaget for anden og afgørende gang - igen var P. Sørensen den eneste, der stemte imod.
Han var kompromisløs loyal overfor arbejderskakken; for ham fandtes der intet alternativ til DASF. At fremtiden tilhøret DSU, ville han ikke indse.
P. Sørensen meldte sig ud.
DASF var en dødssejler; Nissen vidste det, Toft og Andersen må også have vidst det. I slutningen af 60'erne opløstes DASF.
Men dønningerne lagde sig. Centrum fandt sig hurtigt til rette i Unionen og gav sig med genfunden optimisme i kast med de nye udfordringer. Pr. 1. oktober 1964 var Centrum medlem af DSU. Klubben nåede lige netop at få fire hold med i holdturneringen samme år. 1. holdet startede i A-klassen, som det vandt. I det hele taget var Centrums første sæson i DSU's holdturnering en stor succes. De fire hold spillede i alt 17 kampe, vandt hele 15 og tabte kun en enkelt. I sæsonen 1966-67 vandt 1. holdet mesterklassen og rykkede op i 3. division, siden har det været fast inventar i DSU's divisionsturnering.
En ny storspiller dukkede op i klubben. Mogens Nielsen havde i løbet af bare to sæsoner i slutningen af 50'erne kvalificeret sig til mesterklassen i klubbens vinterturnering, men i stedet for at benytte sig af denne ret, havde han holdt en længere pause fra skakken. Fra midten af 60'erne var han med igen og erobrede hurtigt en uomstridt førerposition blandt klubbens spillere. I 1968 vandt han sit første klubmesterskab. Det skulle blive til en serie på seks mesterskaber, inden han igen helligede sig andre interesser. Også i DSU's enkeltmandsturneringer vandt Mogens mange 1. præmier. I 1969 opnåede han som den første af Centrums spillere DSU's den gang næsthøjeste titel, "elitespiller".
Ikke kun på det sportslige område gærede det i Centrum, da man nærmede sig det nye årti. Et generationsskifte i bestyrelsen tog sin begyndelse, da Kaj Madsen i 1969 overtog sekretærposten, og da Finn Larsen i 1970 afløste E. A. Andersen, der i 33 år havde bestridt det krævende job som kasserer.
Netop de to nye bestyrelsesmedlemmer stod som redaktører, da det første nummer af Centrums klubblad præsenteredes for medlemmerne i november 1970. Bladet var det første udtryk for de nye ambitioner, der skulle blive formuleret - og opfyldt - i 70'erne.
I Påsken løb det til dato største skakarrangement i Esbjerg af stablen: på Danmarksgades Skole mødtes 404 spillere fra hele landet til DSU's 63. danmarksmesterskab. Stævnet var en co-produktion mellem byens fire skakklubber. Hans Nissen var, som formand for byudvalget, stævneleder; Verner Rexen var chefturneringsleder med bl.a. ansvaret for landsholdsklassen. Danmarksmester blev Svend Hamann. I en af eliteklasserne opnåede Mogens Nielsen en delt 2. plads - 1 point fra en billet til næste års landsholdsklasse. På delegeretmødet tildeltes E. A. Andersen DSU's hæderstegn.
Esbjerg var et naturligt valg som vært for DM det år, eftersom ikke bare Centrum men også Esbjerg Skakforening var 50 års jubilar. Skakforeningen har mistet sine tidligste protokoller og arbejder derfor med den 1. januar 1922 som stiftelsesdato.
Men Påskestævnet beviste byens klubber - måske mest overfor sig selv - at de kunne arbejde sammen. Senere på året udbyggedes dette samarbejde med et bymesterskab for hold, der vandtes af Esbjerg Skakforening med 39½ point foran Centrum 33, Jerne 20 og Sædding 3½. Hvert hold stillede med 16 spillere.
Men Centrum havde mere på hjerte i jubilæumsåret. I september spilledes på Ungdomsskolen i Østergade en jubilæumsturnering - Centrums 1. internationale hurtigskakturnering. 56 spillere deltog; Rostalski vandt foran Kunstowicz, begge fra Hamburg.
På generalforsamlingen i 1972 afsluttede Nissen sin formandsperiode. Foreløbig blev han dog i bestyrelsen, som næstformand. Ny formand blev Verner Rexen, der havde været næstformand siden 1961, så kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet var sikret. Som menigt bestyrelsesmedlem indvalgtes i 1972 Boddy Rasmussen.
Den 4. november fejrede klubben sit jubilæum med en fest i de nye klublokaler i den gamle sygekasse, Skolegade 18, hvor klubben skulle få fast adresse de næste ti år.
Festens højdepunkt var udnævnelsen af Centrums første æresmedlem: M. P. Mathiesen, den eneste af stifterne, der stadig stod som medlem af klubben. Der var liv og glade dage i den gamle sygekasse den aften - også selv om 1. holdet dagen efter skulle spille en kamp i 3. division. Hvordan 1. holdspillerne så ud, da de dagen efter satte sig til brætterne, giver følgende indlæg i decembernummeret af klubbladet 1972 et indtryk af - forfatteren er en vis Svend Aage Jensen:
"Fra sædvanligvis velunderrettede kilder er det oplyst, at 1. holdet - alkoholdet - for første gang i lange tider har stillet med fuld hold til en kamp i divisionsturneringen. Det skete til kampen mod Alssund den 5. november 1972, selv om det dog må bemærkes, at man det meste af aftenen i forvejen var genstand for en del klare beskylninger, men det gav da nogle gode procenter, og man var vist først ved at være helt klar igen, da matchen var slut, men da var der heldigvis ingen, der var særlig matte.
NB: Da den sidste af Centrum-spillerne mødte til kampen præcis kl. 12, spurgte han (så vidt det erindres), med hvilken begrundelse modstanderne mødte op med 16 spillere."
Resultatet af den kamp? Centrum vandt 6½:1½!