Vi kender ham jo kun som Ejnar, og det er han da også blevet kaldt alle dage. Kun når Ejnar får breve fra det offentlige, så er første fornavn også med, for Ejnar hedder retteligen Niels Ejnar Nielsen! Ejnar blev født den 2. september 1920 i Oksbøl som den anden i en søskendeflok på fire, tre brødre og en søster. Og det var da også i Oksbøl at Ejnar gik i skole i de seks år som var normen dengang. Og faktisk er det måske lidt af en overdrivelse at sige seks år, for da pengene var små i barndomshjemmet, kom Ejnar allerede ud at tjene da han var ti år. Ejnar blev hyrdedreng, først to år i Vejers og så to år i Vrøgum. Ejnar passede får og køer og han siger, at han blev godt behandlet hos de to landmænd han var hos, men at han om sommeren meget ofte ikke fik lov til at gå i skole, fordi han skulle bruges på bedriften. Efter konfirmationen arbejdede Ejnar to år som medhjælp på landbrug i hhv. Vrøgum og Billum, men han var ikke så begejstret for landmandslivet, så han ville gerne prøve noget andet.

I sidste halvdel af 30’erne flyttede Ejnars forældre til Nørregade 43 i Esbjerg. Ejnar havde så en kortvarig karriere i en købmandsforretning på Fanø, i øvrigt en forretning hvor hans storebror var kommis. Ejnar var dog ikke gode venner med købmanden, så næste stop var i en periode arbejde som bagerikarl hos bager Nørgård i Esbjerg. Så kom besættelsen og da Ejnar på det tidspunkt var uden arbejde, og understøttelsen ikke var til at leve af, endte Ejnar som tysklandsarbejder i Flensborg hos en tysk, men dog dansksindet, entreprenør. Her arbejdede han som arbejdsmand ved diverse byggerier i et lille års tid. Ejnar vendte tilbage til Esbjerg og arbejdede så i en tid med at lave bunkers m.v. her omkring Esbjerg.

Ejnar skulle så aftjene sin værnepligt. Det gjorde han i 1½ år hos CB-korpset (civilbeskyttelseskorpset) i Haderslev. Ejnar må have gjort det godt dér, for han endte som befalingsmand. Arbejdet bestod bl.a. i at rydde op efter nedstyrtede fly, og dem var der jo nok af, da der jo som bekendt var en del lufttrafik over den del af landet. Der var jo massive bombetogter ned over Tyskland, og da turen hjem ofte gik over dansk territorium, så afstedkom det en hel del luftkampe og hvad deraf følger.

Efter værnepligten kom Ejnar tilbage til Esbjerg, og han besluttede sig for at søge ind som arrestbetjent. Det var i slutningen af 1944. Han gik op til politimesteren og meddelte at han søgte arbejde som arrestbetjent. Politimesteren spurgte om han erfaring med den slags arbejde. ”En gang skal jo være den første” var Ejnars svar, og det svar må være faldet i politimesterens smag, for Ejnar fik besked på at møde op førstkommende mandag kl. 7 ved arresthuset på Torvet. Han arbejdede så der indtil efter krigen.

Efter krigen blev Ejnar vagtmand - og det en bevæbnet én af slagsen! - ved nogle barakker i Torvegade. I barakkerne blev værnemagere og andre internerede holdt under bevogtning. Der var separate barakker til mænd og kvinder. Jf. Ejnar varede det en del år efter krigen før barakkerne blev tømt for fanger og internerede. Ejnar kom ikke med om til det nye arresthus i Frodesgade. Han ville gerne prøve noget nyt og omkring 1955 søgte Ejnar ind som lagermedhjælper på Jørgensens Salatfabrik. Ganske kort tid efter ansættelsen sagde lagerforvalteren op og Ejnar overtog så stillingen som lagerforvalter. Det arbejde passede han så i en 12-15 år. Men igen skulle noget nyt prøves. Efter en kort periode på Måde Teglværk, hvor Ejnar lavede tagsten, fik han arbejde hos Paul Agnar. Ejnar arbejdede 8-9 år i kantinen og skulle dagligt betjene og bespise 2-300 ansatte, mest damer. Sidstnævnte har Ejnar nok ikke været helt utilfreds med :-)

Ovenstående er forhåbentlig en nogenlunde korrekt gengivelse af Ejnars spændende og omskiftelige opvækst og arbejdsliv. Og hvad så med skakken? Jo, Ejnar lærte tidligt at spille skak af sin far. Jeg spurgte Ejnar om faderen var god til spillet. ”Ja, det mente han i hvert fald selv!”, var svaret med et glimt i øjet. Ejnar kan ikke lige huske hvornår han meldte sig ind i Arbejdernes Skakklub, som Skakklubben Centrum jo hed indtil 1964, men det var før krigen. Mulighederne for fritidsaktiviteter var jo ikke de største i årene under og omkring besættelsen, så der var mange medlemmer i klubben den gang. Ejnar fik sig kæmpet op i klubbens mesterklasse og spillede dér i mange år. Det blev til flere gode placeringer kronet med klubmesterskabet i 1952. Ejnar fik også spillet en del korrespondanceskak i den tid, men resultaterne var sådan lidt op og ned. Nogle år senere meldte Ejnar sig ud af klubben. Arbejdstiderne passede ikke længere sammen med skakken.

Det blev til en lang pause, men i 1981 vendte Ejnar tilbage. Han var løbet på daværende formand Hans Nissen, som spurgte Ejnar, om det ikke var på tide at komme i gang med at spille skak igen. Og det må Ejnar jo have syntes, for han meldte sig prompte ind igen. Og Ejnar var i en del år en trofast deltager i klub- og holdkampe for slet ikke at tale om rafling på Industrien, men især husker vi ham jo alle sammen som en uundværlig arbejdskraft til et utal af turneringer og holdkampe. Hvad ville morgenvagten i køkkenet under mange Vesterhavsturneringer have været uden Ejnar som chef? Og det samme kan siges om et utal af holdkampe, bymesterskaber og weekendturneringer. Ejnar var altid flink til at springe til som køkkenchef – og det var en god ide ud fra både et økonomisk og et socialt synspunkt. Ejnar har altid været god til at få smilet frem og humøret op hos kunderne – og så blev de og brugte flere penge! Så det kom ikke som nogen overraskelse for nogen, at Ejnar blev udnævnt til æresmedlem i forbindelse med Centrums 75 års jubilæum i 1997, en helt fortjent udnævnelse.

På det private plan har Ejnar været gift og fået to børn, Kirsten og Christian. Der er gået lidt rod i mine notater, ærlig talt kan jeg ikke længere tyde mine kragetæer, men jeg tror der er fire (eller står der fem?) børnebørn og tre oldebørn, i øvrigt alle sammen piger. Og nogle kønne nogle af slagsen må jeg tilføje, efter at have studeret billederne på væggene hos Ejnar! Ejnar fejrer fødselsdagen sammen med familien på Den Røde Okse og fødselaren skal herfra ønskes en god fødselsdag, en god fest og alt godt fremover.

Ejnar Nielsen i 1997-udgaven, det år han blev æresmedlem!