’Jeg er fange i Virginias statsfængsel, dømt til døden. Jeg har ingen penge til at købe, hvad jeg behøver. Tidligere abonnerede jeg på Deres blad. Et par af mine partier har været i bladet. Jeg kan godt se, at jeg beder om meget, men ville det være muligt for Dem at sende mig kopier af de numre, som har mine partier. Det ville betyde meget for mig at få dem, da jeg har mistet alle mine skakblade og bøger.
På dødsgangen har vi 5 numre af ”Chess” og nogle ældre kopier af ”Chess Life og Review”. Måske kunne De eller nogen anden også sende os nogle gamle skakblade eller bøger. Det er ligegyldigt, hvordan de ser ud. Jeg ville ønske, at vi kunne betale for det, men vi har ikke penge.”
CLAUDE F. BLOODGOOD Adresse: Death Row, Virginia Penitentiary, 500 Spring st, Richmond, Virginia 22219, U.S.A.
Sådan stod der ordret, ikke mere. Kun afsluttet med en opfordring til bestyrelsen om at hjælpe manden. Underskrevet af Poul Marcussen. Det er næppe Centrums klubblad, Bloodgood har fået fat på. Nok snarere et de omtalte amerikanske blade. For nyligt kom jeg i tanke om notitsen og begyndte så at undre mig over, at der tilsyneladende aldrig blev nævnt mere om henvendelsen. Så her er, hvad jeg har været i stand til at stykke sammen af en historie, der KUNNE bruges til en af de politiserier, vi bombarderes med på TV. Og KUNNE have rystet skakverdenen:
Myrdede sin mor
Historien tager fart i 1968.
Et kvindelig findes maltrakteret og indrullet i et tæppe i Dismal Swamp, et sumpområde i Virginia ud til kysten, det identificeres hurtigt som Margaret Bloodgood. Politiet den gang kunne allerede deres Lily Rush, Jack Malone osv., så de koncentrerede sig hurtigt om sønnen, Claude. Som allerede havde flere domme bag sig og under seneste retssag – en strid om arven efter faderen, der netop var død - truede sin mor på livet i en fyldt retssal fyldt med vidner! Det tog juryen mindre end en time at nå frem til en dom. Claude Frizzel Bloodgood blev dømt til døden og overført til Statsfængslet.
Bloodgood havde allerede i 50’erne været en aktiv og ikke ueffen turneringsspiller. En dødsdømt, der sad på dødsgangen på de kanter, havde ret til et ubegrænset forbrug af frimærker! Så Bloodgood kastede sig over k-skakken – loven havde ellers til hensigt med frimærkerne, at give en dømt hjælp til en sidste chance for at søge appel – han fortælles at have op mod 2000 partier i gang i 1971!
I 1972 lykkes det ham så at få dødsdommen omstødt til livsvarigt fængsel, et af frimærkerne må han have brugt på en vellykket appelansøgning. At redde livet var selvfølgelig ikke at kimse ad, men forsyningen af gratis frimærker sluttede også. Det lykkedes i stedet Bloodgood, som fortælles at have været meget populær både blandt fængselspersonalet og sine medfanger, at besnakke fængslet til at lade ham starte en skakklub i fængslet – ledelsen ville vel hellere lade sine dømte mordere og voldsmænd bruge deres tatoverede arme på at løfte skakbrikker end på at slå hinanden ihjel.
VAPEN
Bloodgood var nu både klubformand og turneringsleder for en flok indsatte i VirginiA State PENitentuary, statsfængslet. Heromkring advarer han USCF, det amerikanske skakforbund, om et farligt hul i deres reglement. Han bliver ignoreret. Nå, må han have tænkt: ’Hvis de ikke vil høre, må de føle’. God, gammeldags opdragelse.
Han benytter sin ret til at tildele enhver ny spiller et ratingtal, besejrer ham i et parti – nogen beskriver hans spillestyrke som mellem 2000 og 2200, han er klart stærkere end de øvrige indsatte – og for hvert parti vokser hans rating.
Det går så, som det må gå: Efterhånden har han et tal på 2702!
Han er nu kvalificeret til mesterskabsklassen ved det årlige amerikanske mesterskab – og til det amerikanske OL-hold!! Skal Bloodgood spille 2. bræt efter Fischer? Iført fodlænker og kæder? Næh, her stopper komikken, tænker USCF. De finder en enkel løsning på den gordiske knude: De sletter ham simpelt hen fra de officielle ratinglister.
Bloodgood blev i fængslet berygtet/berømt for at indlevere klager over stort set hvad som helst. Kendt er, at han en gang indleverede en skriftlig klage over, at han fik tomat til sin mad i stedet for gulerod. Eller var det omvendt. Hvad nu hvis han havde kørt sagen mod USCF helt til tops i det muntre amerikanske juridiske system? En gang lykkedes det ham at opnå udgang fra fængslet. Han og en anden fange – også en dømt morder – fik lov til at deltage i en turnering uden for fængslets mure. De to fanger overfaldt den ledsagende vagt og undslap. Men friheden blev kortvarig, de blev hurtigt indfanget igen. Så det er nok tvivlsomt, om Bloodgood ville have kunnet opnå udgang til en turnering igen.
Ingen tvivl om, at Bloodgood var en løgner og en ægte con artist, en der vinder folks tillid for så at fuppe dem. F.eks. lagde han røgslør ud om sit fødselsår. Google mener, det må være 1924. Han har selv forsøgt at bilde folk ind, det var 1937. Og at han under verdenskrigen var spion for nazisterne. På den anden side meldte hans medfanger om hans store hjælpsomhed. En journalist, der interviewede ham og spillede flere partier mod ham, fortæller, han opførte sig som en gentleman. Når intervieweren lavede en brøler, påpegede Bloodgood fejlen og lod sin modstander lave trækket om. Når omvendt Bloodgood lavede en fejl, insisterede han på at fortsætte med det dårlige træk. Det kan selvfølgelig også være, fordi Bloodgood havde lugten lunten, at der var voldsom forskel på deres spillestyrke.
På godt og ondt var Bloodgood en berigelse for vores sport, synes jeg. Måske var han kun en fodnote, men en farverig en af slagsen! Jeg har været glad for at læse om ham. Claude Bloodgood døde i fængslet i 2001 af kræft.
Han fik udgivet flere bøger, mens han sad i fængslet. Bl.a. en meget rost om Grobs åbning (1.g4). Min base har et enkelt parti af ham fra Norfolk, England – men det passer ikke. Det var Norfolk, VIRGINIA. (Et minuspoint til Chess Assistant).
Norfolk 1959
Hvid: P. Sternberg
Sort: Claude Bloodgood
Spansk
1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 3.Lb5,a6 4.La4,Sf6 5.o-o,Sxe4 6.d4,b5 7.Lb3,d5 8.dxe5,Le6 9.c3,Lc5 10.Sbd2,o-o 11.Lc2,Sxf2 12.Txf2,f6 13.exf6,Dxf6 14.Df1,Se5 15.Sd4,Dh4 16.S2f3,Sxf3+ 17.Sxf3,Txf3 18.gxf3,Te8 19.De2,Ld7 20.Dd2,Lxf2+ 21.Dxf2,Te1+ Hvid opgiver. 0:1
Ikke alle modstandere i en Open er lige gode.
Kilder: Google, en fremragende søgemaskine, bringer masser af links om Claude Bloodgood.