Jeg synes det er en fin artikel som Sune Berg Hansen har skrevet, så jeg har tilladt mig at sakse den her til hjemmesiden, så eventuelle ikke-Politiken-abonnenter også får glæde af den.
Selv om Bent er et selskabeligt gemyt med en næsten manisk fortællerglæde, er han også en meget privat person, der sjældent lytter til råd og ikke vi lade sig diktere noget som helst. Det har givet mange sammenstød med diverse "velmenende" organisationsfolk både på nationalt og internationalt plan og har bl.a. betydet, at han som en af få verdensklassespillere aldrig har haft en sekundant til sine matcher. Kompromisløsheden gør sig også gældende på brættet, hvor Larsen er frygtløs og altid har anset en remis for et tabt halvt point - en bedre ambassadør for dansk vikingeånd er det svært at finde. Dengang der blev publiceret lister over Danmarks mest omtalte personer, var han tre år i træk på listen sammen med bl.a. kong Frederik IX og statsministeren! Larsen har fans overalt i verden, og hvis man f.eks. beder en russer om at nævne kendte danskere, er der lige så gode chancer for, at han siger Bent Larsen som Michael Laudrup!
Som forfatter har han været yderst produktiv, og han er generelt anerkendt som en af verdens bedste skakforfattere. Hans meste kendte bog er klassikeren "50 udvalgte partier 1948-69", der blev nummer 1 i "Politikens skakkanon" (offentliggjort 17. februar 2005). Derudover har han bl.a. skrevet "Lærebog i skak", "Larsens skakskole 1-7", "Åbningsspillet i skak", "Otte om kongen", "Tre points forspring" og "Vi spiller skak 1-10". Larsen var skakredatør på Ekstra Bladet i en årrække, og han skriver stadig til flere internationale skakmagasiner.
Bent Larsen fik aldrig gjort uddannelsen til ingeniør færdig, nok fordi skakken fyldte for meget, men undervejs i karrieren har han lært sig at tale ni sprog flydende. Siden Bent fik konstateret sukkersyge i 1991, er der blevet længere mellem turneringerne og endnu længere mellem turneringssejrene, men på en god dag kan han stadig slå de bedste.
Larsen kan ikke lide det danske klima, og i 1982 valgte han endegyldigt at sige farvel til den danske vinter for at slå sig ned i Buenos Aires.