Jeg gik hen til bilen og bankede så ruden i passagersiden. En mand vendte sig om i sædet og kiggede ud på mig. Personen lignede på ingen måde Boddy, som jeg erindrede ham, og jeg begyndte så småt at sætte spørgsmålstegn ved mine åndsevner. Man bliver jo ikke yngre!

Manden steg ud af bilen med et grin og sagde, at jeg bare skulle indtage det allerede opvarmede sæde, for han var færdig med sin snak med Boddy. Som sagt, så gjort og jeg satte mig lettet ind i bilen. Heldigvis lignede Boddy sig selv og snart gik snakken. Boddy har ikke været nede ved vores småturneringer på det sidste, da han har lidt problemer med bentøjet. Snakketøjet fejlede til gengæld ikke noget. Vi kom vidt omkring. Og sådan en passant nævnte Boddy da lige, at han havde skrevet en bog. Den hed Robert og man kunne købe den nede hos Varmings Boghandel.

Boddy fortalte, at han var ordblind, hvilket jeg ikke vidste. Når han vågnede om morgenen eller efter middagsluren, kom der en masse tanker til ham, og han havde hver dag skrevet disse tanker ned. Disse var blevet samlet til en bog og datteren havde læst korrektur på den inden den gik i trykken. Inden jeg nåede at udfritte Boddy yderligere, var Bodil blevet færdig med sine gøremål. Jeg takkede derfor af, rømmede pladsen og overlod sædet til Bodil.

Efter at have fundet ud af hvor jeg kunne hente min pakke, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Boddys bog. Jeg gik derfor om til Varmings Boghandel og spurgte efter bogen. Den søde ekspedient tastede mine oplysninger, Boddy Rasmussen og Robert, ind på pc’en. En sådan bog kunne hun ikke finde, men det var der heldigvis råd for. Asger Varming blev tilkaldt og fluks vandrede han hen til en boghylde og hev en stor hvid bog frem. ”Mon ikke det er den her?” sagde Asger. Robert W. Asboorn, var titlen på bogen, en krimiroman af forfatteren Svend Boddy Lunddal Rasmussen! Jo, trods den for mig ukendte navnesammensætning, så måtte det være Boddys bog. Jeg skyndte mig at købe den og ilede hjem. Jeg var lige blevet færdig med en anden bog, så jeg kunne straks gå i gang med værket.

Bogen lægger dramatisk ud med en skudveksling (seksløber mod maskinpistol!) ved lysreguleringen i krydset Havnegade og Østervangsgade. I hvilken by det foregik fandt jeg aldrig ud af! Bogens helt, Robert W. Asboorn, skynder sig at bringe sin kæreste (og kommende kone) Conni i sikkerhed, da han ikke ønsker at involvere sig i dramaet. Det mislykkes naturligvis. Og så må Robert, elitesoldat, sprængstofekspert og lidt af en hård hund, træde i karakter.

Og så går det ellers – stille og roligt! – over stok og sten. Det er ikke småting Robert bliver udsat for, så han må alliere sig med sin tidligere chef fra militæret, oberst Rusts. Også brødre- og opdagerparret Dupond og Dupond (ikke at forveksle med Dupond og Dupont fra Tintin) samt et helt hav af andre personer blandes ind i handlingen. Og vi kommer vidt omkring. En frugtbarhedssekt opdages på Bornholm, diverse skatte findes, rige amerikanere blandes ind i sagen. Fugl Føniks kommer til Danmark. Der bliver fundet en begravet ubåd med resterne af en blandet japansk og tysk besætning. Så går turen til Lapland, hvor resterne af en uddød hvalart med én elfenbensstødtand opdages. Turen går også til Nordafrika og ender dér i Egypten, hvor sensationelle ting opdages ved sfinxen, så Egyptens historie må omskrives. For slet ikke at tale om clairvoyance, saxofonspil, skatteunddragelser, aliens og mystiske himmelobjekter. Det går vildt for sig. Der bliver også tid til en familieforøgelse, datteren Sofia. En god hjælp er også hunden Vimmer. Og mens Georg Gearløs har sin tænkehat, så har Robert sin idé-stol. Den bliver besøgt flittigt og ideerne vælter frem, når man slumrer i stolen.

Efter alle disse drabelige begivenheder er overstået, er det ikke så sært, at vores helt beslutter sig for, at han fremover ikke vil lytte til idé-stolen. Eventyrenes tid er endeligt forbi. Nu skal familielivet prioriteres. Kone, datter og hund skal forkæles, og bare tanken derom hæver Roberts humør gevaldigt. Men så kom der et brev…..

Med denne cliffhanger på allersidste side (nr. 300!), kan man godt komme i tvivl om, om hjemmelivet lige er sagen for Robert W. Asboorn. Tvivlen bliver ikke mindre af, at Boddy fortalte, at han var i gang med en ny bog! Men hvad den handler om ved jeg ikke.

Teksten er velformuleret og flyder fint og sikke da en fantasi Boddy har. Nogle gange synes jeg nu nok, at løsningerne kommer lidt for nemt og uden de store mellemregninger, men jeg havde hele tiden lyst til at se, hvad Boddy overraskede med på de næste sider. Lidt kritik skal der dog til: Skak nævnes ikke med et ord i bogen!

Bogen er i hvid hardback, nærmest i coffee table størrelse: 30*22*3 cm. Og med en kampvægt på 1,235 kg, kunne bogen sagtens fungere som et stumpt gerningsvåben i en fremtidig whodunit krimi, for bogen garanterer smæk for skillingen.

Efter læsningen resterer der for mig kun to gåder relateret til Skakklubben Centrum. Guldagermysteriet er fortsat uløst og har Boddy virkelig en søster der hedder Every, som han en gang har bildt mig ind! Fremtiden bringer forhåbentligt svar på begge spørgsmål.