Politikens julequiz 2014


Igen i år har du mulighed for at vinde fine skakpræmier i Politikens julekonkurrence i skak. Jeg har tilladt mig at bringe Sune Berg Hansens skakspalte fra den 26. december (der er skaknyheder i Politiken hver! dag!!). Vis interesse for skakstoffet i Politiken og deltag i konkurrencen - gerne med et besyv om hvad du savner i Politikens skakspalte!

Juletesten


Igen i år er Politikens julekonkurrence forhåbentlig et af de naturlige højdepunkter på 2. juledag. Hvad kan være bedre end tre skaknødder af forskellig sværhedsgrad at hygge sig med? Hvis man har specifikke præmieønsker, kan de indsendes sammen med svarene. Sværhedsgraden er i top i år, så sæt bare god tid af.

Årets præmieliste:
"Mating the Castled King" af Daniel Gormally.
"Positional Chess Sacrifies" af Mihai Suba.
"The Modern Tiger" af Tiger Hillarp Persson.
"The Extreme Caro-Kann" af Alexey Bezgodov.
"Tag stilling!" af Bent Kølvig.
"Skak og Mat - en opgavebog i matematik med skak som metode" af Lars Hansen.
Fide armbåndsur.
"Playing the French" af Ntirlis og Aagaard.
"Klassiske mesterpartier", "Moderne mesterpartier" og "andre udødelige partier" af Henrik Andersen i serien "Skak med glæde".
"The Secret Life og bad bishops" af Esben Lund.
"Carlsens Assault of the Throne" af Kotronias og Logotheitis.
"Judit Polgar from GM to top ten" af Judit Polgar.
"The French Defence vol. 2" af Emanuel Berg.
"När Bent mötte Boris" af Lars Grahn.
"A Cutting edge gambit against the Queens Indian" af Hera og Tuncer.
2 OL t-shirts i large fra Khanty-Mansiysk 2010.

Alle med mindst et rigtigt svar deltager i lodtrækningen om præmierne. Det er kun nødvendigt at skrive første træk i løsningen.

OPGAVE 1
Hvid: Kh1, Dc2, Lc4, Lb4, Sa3, Sb3
Sort: Ka2, Tb2

Hvid trækker og sætter mat i 2
Gode gamle Loyd er på spil i alle tre opgaver. Her er der lige en ting, man ikke må misse og så er det nemt.

OPGAVE 2
Hvid: Kb5, Da4, Td2, Te8, La2, Lh8, Sa8, Sd5, a6, g6, h7
Sort: Kd7, Dd8, d6, e7

Hvid trækker og sætter mat i tre træk.
Sam Loyd som vi kender ham. Massiv materiel overvægt, men kun en mat i tre.

OPGAVE 3
Hvid: Kb8, Dd7, Lh3, Sf3, a4, c6, d2, f5, g5
Sort: Ke4, f4, g4

Hvid trækker og sætter mat i fire træk.
Sam Loyd i vanlig hyggestil for genier. Man skal "bare" lige se julelyset.

Send svarene til:

Politikens julekonkurrence
Postboks 409
1785 København V

Mærk kuverten med ’Skak’.

Der kan også (helst!) svares via e-mail til skak@jppol.dk.

Husk nu at sende (en læselig!) adresse med, så en eventuel præmie kan sendes det rigtige sted hen! Ulæselige vindere bliver sorteret fra hvert år. Svar modtages indtil 5. januar 2015.

Løsningerne og præmievinderne bliver offentliggjort søndag 11. januar 2015. Glædelig jul!

Sune Berg Hansen

Til top