Politikens juleskakkonkurrence 2011


Igen i år har du mulighed for at vinde fine skakpræmier i Politikens julekonkurrence i skak. Jeg har tilladt mig at bringe Sune Berg Hansens skakspalte fra den 26. december (der er skaknyheder i Politiken hver! dag!!). Vis interesse for skakstoffet i Politiken og deltag i konkurrencen - gerne med et besyv om hvad du savner i Politikens skakspalte!

Julekonkurrence

Anden juledag er det som sædvanlig tid til Politikens årlige julekonkurrence. Ligesom de sidste mange år er der tre skaknødder af forskellig sværhedsgrad, man kan hygge sig med, medens andefedtet fordeler sig symmetrisk på sidebenene. Der er tradition for mange små præmier, og det er ikke lavet om, selv om det er dårlige tider. Hvis man har specifikke pærmieønsker, kan de indsendes sammen med svarene. Jeg ville ligeledes sætte pris på ros og ris til indhold og prioritering af den daglige skakdækning.

Årets præmieliste:
The "Wonderful Winawer" af Viktor Moskalenko
"Chess lessons" af Vladimir Popov
"Chess explained: The Grünfeld" af Valentin Bogdanov
"Chess Moves: Quick Tricks" af Bruce Pandolfini
"The Modern Scandinavian" af Wahls, Müller og Langrock
"Chess Openings for kids" af Watson og Burgess
"1001 Deadly checkmates" af John Nunn
"Revolutionize our chess" af Viktor Moskalenko
"Secrets of opening surprises" 12 og 13 af Jeroen Bosch
"Sicilian attacks" af Yuri Yakovich
"The complete c3 sicilian" af Evgeny Sveshnikov
"Verdensmesterens miniature partier" af Anatolij Karpov
"Praktisk skak" af Bent Larsen
"Mesterskak" af Bent Larsen
2 styk af "Alle brikkerne angriber" - Bent Larsens hovedværk
"Chess for scoundrels" - dvd af Nigel Davies og
2 OL T-shirts fra Khanty Mansiysk.

Alle med mindst et rigtigt svar deltager i lodtrækningen om præmierne. Det er kun nødvendigt at skrive første træk i løsningen.

OPGAVE 1
Hvid: Kg1, Dg4, Ta1, Tc7, Ld2, Ld3, Sd4, a5, b6, e5, f2, g2, h5
Sort: Kd8, Da8, Te8, Th8, Ld7, Le7, Sb8, a6, b7, d5, f4, g5, h6

Hvid trækker
Vi starter ud med en stilling fra rigtig skak. Sorts konge er lige så presset som Troels Lund Poulsen - to træk, og så er den på permanent orlov.

OPGAVE 2
Hvid: Kh4, Dg2, Ta3, Tf6, Le1, Lf1, Sc1, Sc3
Sort: Kd4, c5, d3, d5, e4, e5, h5

Hvid trækker og sætter mat i to træk.
Sam Loyd er ophavsmanden. Sorts konge er ophavsmanden. Sorts konge er som en fødevareminister fanget i en rygekabine. Hvordan giver man den hurtigst muligt røgforgiftning?

OPGAVE 3
Hvid: Kh7, Dc6, Lg7, Sd3
Sort: Ka1, Ta8, Th1, Sb2, Sh8, a5, g3, h2, h5

Hvid trækker og sætter mat i tre træk.
En lækker opgaver med fine motiver, som nok har fået Sam Loyd til at gnægge i overskægget under kompositionen.

Svarene skal sendes til:

Politikens julekonkurrence
postboks 409
1785 København V

Mærk kuverten ’Skak’.

Der kan også (helst!) svares via e-mail til skak@pol.dk.

Husk at sende (en læselig!) adresse med, så en eventuel præmie kan sendes det rigtige sted hen! Ulæselige vindere bliver sorteret fra hvert år. Svar modtages indtil 3. januar 2012.

Løsningerne og præmievinderne bliver offentliggjort lørdag 14. januar 2012.

Sune Berg Hansen

Til top