Hans Nissen Cup 2010
Af Jens Nielsen
Efter at Hans Nissen Cup har ført en skrantende tilværelse, har vi i
bestyrelsen besluttet at give turneringen et helt nyt spillekoncept.
Turneringen vil blive afviklet på 2 spilleaftner med 2 runder hver aften.
Spilletiden vil blive 45 minutter pr. parti, og man skal være der begge
aftner for at kunne blive mester (se
reglementet). I indeværende sæson
afvikles turneringen den 23. og 30. august 2010.
Alle spillere vil blive garanteret 2 kampe pr. aften, da der vil blive
lavet en turnering for de spillere der taber i 1., 2. eller 3. runde (ved
ulige deltagerantal kan man få en oversidderrunde).