- Jeg har kendt Johan halvdelen af mit liv. Første gang jeg så ham var, da han dukkede op som tilskuer til en Vesterhavsturnering. Senere på Præstegårdsskolen, første gang jeg var derude som løs vikar. Johan var allerede da en af veteranlærerne. Som jeg fra start lagde mig i slagskyggen af.

Det førte så til, at jeg begyndte at bruge mere og mere tid i Johans frimærkebutik i Smedegade, hvor han handlede frimærker, postkort, breve (og solgte øl til yderst favorable priser). Det blev til masser af eftermiddage, jeg kom til at sidde i den butik.

Der er sikkert mange mere eller mindre sandfærdige anekdoter om Johan. Som da han i bil skal have taget fejl af vejen og jernbaneskinnerne! En, jeg har hørt fra flere, tror jeg mere på: Johan havde det tit med at komme lidt sent til runden i klubben – men han spillede ALTID 1.f4. En dag havde en vittig hund gumlet sit tyggegummi færdigt og klistrede det fast under f4-bonden!

Johan var en ef dem, der altid var en hovedperson i vores klub. Tak for mange, gode timer, Johan.