[Generalforsamling 2004] [Generalforsamling 2002]

Generalforsamling i ESU - 12.10.2003

Årets generalforsamling i samarbejdsorganisationen holdtes denne gang med en anelse forsinkelse og var som sædvanlig og igen ikke særlig velbesøgt. Af de fremmødte var der vist kun én (!), der ikke blev valgt til en post i Unionen.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskabets fremlæggelse
4. Indkomne forslag
5. Valg (formand, kasserer, bestyrelsesmedlem og revisor)
6. Eventuelt

Formandens beretning var hurtigt klaret. De to store fælles arrangementer, bymesterskabet og Vesterhavsturneringen, havde formanden kun godt at sige om. Idrætsnatten, Gågadearrangement og Bent Larsens simultan blev også nævnt. Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.

Også kassererens beretning blev godkendt uden indvendinger.

Der var ikke indkommet forslag, så vi gik videre til valgene.

Formandens efterlysning af en afløser blev mødt med larmende tavshed, så der blev genvalg på formandsposten.
Kun formanden skal vælges direkte på generalforsamlingen, de øvrige fire konstituerer sig selv: Jens Nielsen, Preben Josefsen, Allan Kaarsberg og Torben Kristensen.
Jørn Hansen fortsætter som revisor, Jesper Lahn Rasmussen bliver revisorsuppleant.

Under eventuelt blev der snakket om 19. Vesterhavsturnering i juli 2004. Forberedelserne er kun lige gået famlende i gang. Afgørende er, om vi igen kan bruge EUC Vest og Hermitagen. Der er en ide på tegnebrættet om en hvervekampagne, en husstandsomdelt folder, i et forsøg på at lokke nye medlemmer til.

Kommunen er stadig ikke tilfreds med vores vedtægter. Fx skal det fremgå, at Esbjerg Skak Union er hjemhørende - i Esbjerg Kommune! Brian Isaksen