Fragmenter: [Del 1] [Del 2] [Del 3] [Del 4]
Endnu flere fragmenter
af Brian Isaksen

Det skortede ikke på ideer. I 1981 tog Finn og jeg til Merano i Italien for at overvære et par runder af VM-matchen Karpov-Korchnoi. Ud på de små timer faldt snakken på, "Hvorfor laver vi i øvrigt ikke en kandidatmatch i Esbjerg?" Ideerne var der, men evnerne? Finns sukkersyge mærkede man intet til.

I 1983 eksploderede Esbjerg og skak-Danmark nærmest af glæde: Curt Hansen lavede en GM-norm i Nordisk Turnering/8. Vesterhavsturnering, som han også vandt. Nordisk Turnering gav Esbjerg Skak Union et økonomisk pusterum og en chance for at polstre pengepungen. Niels Ejnar Nielsen have været formand de første år, Ernst Maarup var nu i gang med sit ene år på posten, og efter turneringen blev det så min tur.

Curt var ikke den første, der lavede GM-norm hos os. Sovjetrusseren, Artur Jusopov, klarede det i 1980. Han var den første af ’vores’ spillere, der gik videre til blive en seriøs VM-kandidat. Og det var i øvrigt ham, der netop hjemvendt fra en anden vestlig turnering med en betydelig kontant præmie – hvilket pressen var så venlig at fortælle! - blev overfaldet og skudt i sit hjem af røvere!

De enkelte nordiske forbund havde selv betalt gildet ved Nordisk Turnering, mens Esbjerg Skak Union ’bare’ skulle arrangere og kunne så selv kunne stryge indtægterne. Så nu var vi økonomisk rustet til at skrue op for ambitionsniveauet for Vesterhavsturneringen: Danmarks første kategori 10! Nigel Short vandt og blev stormester i Esbjerg 1984! Også hen drev det til meget, spillede oven i købet den mere eller mindre privat arrangerede VM-match mod Kasparov!

Stjerner var efterhånden ikke noget særsyn i Esbjerg. Ungareren, Andras Adorjan, var her et par gange i løbet af firserne. Han var en fantastisk spiller, spillede kandidatmatch og var således også tæt på en VM-match. En meget sensibel spiller, som drev arrangører over hele verden til vanvid – han krævede perfekte forhold, ellers kunne han finde på at rejse hjem! Han havde også en fortid som træner og sekundant for Kasparov, flittig forfatter – skrev oven i købet den ungarske tekst til rockmusical’en Godspell! Det seneste, jeg har set om ham, er, at han har lagt sig i selen for en ny version af skakspillet kaldet Rainbow Chess, hvor alle brikkerne er i forskellig farve!

For at spillerne er tilfredse, er det min opfattelse, at man skal overøse dem med hjælpsomhed – møde dem på banegården/i lufthavnen f.eks. og transportere dem til deres hotel. Adorjan hjalp jeg med at købe bil første gang, han var i Esbjerg. Det er noget med, de slipper for nogle afgifter, hvis de køber her og selv kører den hjem. Det gav reddede mig fra en katastrofe næste gang, han deltog i vores turnering. Da glemte jeg ham simpelthen på banegården!

Her en lille smagsprøve på Adorjans spil. Læg især mærke til sluttrækket!









 

SicilianB81

Anthony Kosten
Andras Adorjan

Vesterhavsturneringen 1988
Esbjerg


1. e4 c5 2. Sf3 e6 3. d4 cxd4 4. Sxd4 Sf6 5. Sc3 d6 6. g4 h6 7. h4 Sc6 8. Tg1 h5 9. gxh5 Sxh5 10. Le3 a6 11. Le2 Sf6 12. h5 Ld7 13. Dd2 b5 14. a3 Tc8 15. f4 Dc7 16. Sxc6 Lxc6 17. Lf3 Db7 18. Dd4 d5 19. h6 Txh6 20. f5 Th3 21. Lg2 Txe3+ 22. Dxe3 dxe4 23. fxe6 fxe6 24. O-O-O b4 25. axb4 Dxb4 26. Dh3 Kf7 27. Tdf1 Tb8 28. b3 Dd4 29. Td1 De5 30. Tgf1 Kg8 31. Tfe1 Lb4 32. Te3 Sd5 33. Txe4 La3+ 34. Kd2 Dxc3+ 35. Dxc3 Sxc3 36. Kxc3 Lxe4 37. Lxe4 Tc8+ 38. Kd3 Lb4 39. Ke3 Kf7 40. Tf1+ Ke7 41. Lg6 Lc3 42. Tf7+ Kd6 43. Ta7 a5 44. Ta6+ Ke7 45. Ld3 Tc5 46. Lc4 Te5+ 47. Kd3 Lb4 48. Tb6 g5 49. Tb5 Tf5 50. Txf5 exf5 51. c3 Ld6 52. Lb5 g4 53. b4 g3 54. Ke2 Lxb4 55. cxb4 axb4 56. Lc4 Kd6 57. Kf3 f4 58. Lb3 Ke5 59. Ld1 Kd4 60. Lc2 Kc3 61. Le4 b3 62. Kxf4 Kd4 0-1

Flere gange har en repræsentant for spillerne holdt takketale under den afsluttende banket. F.eks. Short – vist nok hårdt presset af de øvrige! – i 1984. At se den fnisende knægt famle sig igennem en improviseret tale var en kontrast til Adorjan, der i 1988 afsluttede sin drevne tale med: -"Thank you for a job well done!"

Det var ikke nogen hemmelighed, at vi også den gang økonomisk levede fra hånden til munden. Adorjan trak mig senere under banketten til side og sagde, at han var klar til at komme tilbage til Esbjerg en tredje gang, om det så kun var til en kategori 7. Man skal lige vide, at kategori 7 er det absolut laveste for en stormesterturnering.

Efter 1988 blev det nødvendigt med en pause, da trætheden meldte sig hos for mange af de hjælpere, der nu for nogles vedkommende havde været i gang 13 år. Pause og kun en pause, selv om vi den gang troede, der var tale om et permanent ophør. For der skete noget, der ruskede op i alle.

....fortsættes!

Fragmenter: [Del 1] [Del 2] [Del 3] [Del 4]