En af de folk, hun formidlede kontakt til, var den internationale mester, Bill Hartston. En af de ting, han markerede sig med – udover at være en rigtig flink fyr – var, da turneringsleder Niels Ejnar Nielsen fangede og forærede Hartstons landsmand Jon Mestel en rigtig, levende frø, indfanget i Grådybskolens atriumgård. "Hvorfor er Mestel den eneste, der får en frø?" beklagede Hartston sig. Niels Ejnar kunne tilsyneladende godt se det urimelige i det. Næste dag kom han og forærede Hartston – en chokoladefrø. Hartston brillerede også med smålimericks til bulletinen i stil med
I 1979 et stort skridt fremad, 14 mand i GM-gruppen og 12 i B-gruppen, nu en IM-turnering med 12 deltagere. 36 inviterede spillere var en ordentlig mundfuld at holde styr på – hvordan tror I, vi havde det op til turneringsstarten? Så det var lidt af udfordring til vores gode humør, da den engelske GM Stean – trods underskrevet ’kontrakt’ - hoppede fra, da han fik et bedre tilbud, vist nok fra Holland. Skriftlig undskyldning fra det engelske forbund, men nu var gode råd dyre.
Så kom der besked fra det amerikanske forbund, at Samuel Reshevsky gerne ville spille! Reshevsky skal man kende – vidunderbarn, seriøs VM-kandidat, USA's førende spiller, indtil en vis Bobby Fischer skubbede ham til side - skakverdenshistorie i Esbjerg for første gang siden Larsen!
Men nu fik vi voldsomme grublerier. Selvfølgelig sagde vi ja til Sammy, der skal nogen gange træffes hurtige beslutninger, så måtte vi – med kun et par dage til turneringsstart! – senere give os i kast med de praktiske problemer.
Reshevsky var som bekendt ortodoks jøde med alle de problemer, det indebar. Jeg har andetsteds fortalt om nødvendigheden af et toilet på hans værelse – indlysende nødvendigt, da han ikke kunne forlade værelset i sabbatten! – og det havde Palads, som vi brugte den gang, ikke; daværende viceborgmester A. K. Nielsen reddede os, så vi kunne flytte Reshevsky til Britannia i stedet. Koshermaden blev gudhjælpemig FLØJET ind fra København!
Da sabbatten faldt sammen med en af runderne, måtte vi tale godt for Reshevskys modstander, som heldigvis gik med til at flytte partiet til en(!) af fridagene. Per Knudsen var og er en rar mand, og det resulterede i et af de partier, der fik mig til at interessere mig for kongeindisk:
|
1. Sf3 Sf6 2. c4 d6 3. d4 g6 4. Sc3 Lg7 5. g3 |
Hvem ville ikke gerne kunne spille sådan!
Heromkring begyndte det at blive klart for mig, at jeg ikke havde meget at gøre her som spiller. Jeg spillede et par år mere i B-gruppen, indtil det blev klart for mig, at jeg som spiller kun spildte min egen og andres tid. Bulletinen og organisationen blev efterhånden mit område - fra efteråret 1983 blev jeg formand for Esbjerg Skak Union. Reshevsky døde i 1992 – en af dem, jeg er meget stolt af, vi havde med i Esbjerg!