Retur

Finn Larsen

Mandag den 18. september 1995 om morgenen døde Finn Larsen, æresmedlem i Skakklubben Centrum og modtager af Dansk Skak Unions hæderstegn, efter lang tids svær sygdom.

Finn blev kun 48 år, men har sat sig spor i dansk skak som få andre. Det var ham, der var den drivende kraft bag Esbjergs Vesterhavsturneringer i 70'erne og begyndelsen af 80'erne. Hans utrættelige vilje bragte turneringen frem fra den spæde start i 1976 til en position som dansk skaks flagskib. I 1976 havde Danmark 1 stormester og 3 internationale mestre. I dag har vi 5 stormestre og 20 internationale mestre. Det er en udvikling, der bærer Finns fingeraftryk.

I Skakklubbben Centrum kan man også remse Finns bedrifter op, men lad os nøjes med at nævne, at han også som spiller har gjort sig bemærket: 25 år uafbrudt i klubbens bedste afdeling, mesterklassen, og et enkelt klubmesterskab i 1974.

Skakklubben Centrum har mistet en stor personlighed.


Mindeord af Brian Isaksen i Jydske Vestkysten den 21. september 1995.