Holdkamp 19.01.06 Evans 4

Isslaget i Vejle
af Jørn Hansen

I Vejle var der lagt op til den helt store holdkampsaften. Evans stiller jo med seks(!) hold i holdturneringen og lodtrækningen havde maget det således, at 3., 4., 5. og 6. holdet alle spillede hjemme, så hele 56 mand skulle der lines op til. Men Moder Natur ville det anderledes!

Hele dagens kunne man i radio og tv høre advarsler om det store slag der skulle stå mellem et iskoldt højtryk fra øst og et nedbørstungt lavtryk fra vest. Arenaen for dette bråvallaslag var indledningsvis placeret her i landsdelen, så der var så at sige lagt is i kakkelovnen. Inden længe stod det klart, at aktivitetsniveauet på Hældagerskolen ville blive kraftigt reduceret. Fredericia, Korning og endnu en gang Korning meldte alle afbud, nok forståeligt for al unødvendig udkørsel blev frarådet. Nervøse forespørgsler fra Evans blev rettet til formand Brian, men han kunne berolige vejlenserne med, at holdleder Søren Peter ikke anså udkørsel til holdskak for værende af den unødvendige slags og at Centrum 2 nok skulle dukke op!

Og der var da heller ingen slinger i valsen hos de otte som havde været letsindige nok til at love sig væk til skakken. Godt nok var den lovede nedbør i form af sne, regn og isslag kommet, men da sneen var kommet først, så var isslaget ikke helt oppe i top-deluxe udgaven, så man kunne med lidt forsigtighed færdes.

Søren Peter kom og hentede mig og derefter kørte vi ud for at hente Mesud og Damir. Turen ad motorvejen til Vejle var en lidt omvendt størrelse. Normalt sprinter personbilerne derudad, men i dag blev vi den ene gang efter den anden overhalet af store lastvognstog - ikke ligefrem en særlig behagelig fornemmelse. Cirka indtil Lunderskov var det regn og tøsne der kom og derefter var det sne. Turen tog næsten to timer, så vi var godt 20 minutter for sent på den, da vi rullede ind på skolen - vist nok via cykelstien, men med al den sne var det lidt svært at se hvor det var vi kørte!!

Steffen var kørt direkte til spillestedet fra arbejde og Torben er jo just flyttet til Vejle. Praktisk at have en sådan fremskudt forpost i det fjerne. "Hvor er resten henne?" forlangte Steffen straks at få at vide. Det kunne vi ikke lige svare på, men vi regnede da med, at Jens og Mogens snart ville slutte sig til os.

Steffen kunne berette, at urene i første omgang var blevet startet og at han allerede havde fået lavet et par træk, men så var urene blevet stoppet igen og stillet tilbage for i god sportsånd at afvente vores - og altså ikke frelserens - komme. Skyndsomt væltede vi derfor ind i spillelokalet og fordelte os på de tilsagte brætter og urene blev startet igen. Et kort øjeblik efter dukkede Jens og Mogens så også op og alt skulle således være i orden. Men lige pludselig var der vild forvirring for en af Evansspillerne manglede, så flere af hjemmeholdets spillere sad ved de forkerte brætter. Hvad skulle vi gøre? Urene blev standset. En ny spiller blev sat ind og flere af vores spillere fik lige pludselig en ny modstander - altså også Steffen som ellers allerede var 6-7 træk henne og som højtlydt proklamerede glæden ved den opnåede stilling - en kortvarig glæde skulle det vise sig! Brikkerne blev sat på plads, urene blev startet for 3. gang og så faldt der endelig ro over spillelokalet!

Steffen lagde ud i sin vanlige aggressive stil, men alligevel fladede stillingen meget hurtigt ud og efter fem kvarter blev partiet remis.

Dronningegambit

D07

Kristian Søholm
Steffen Jørgensen