Ejnar blev født den 2. september 1920 i Oksbøl som den anden i en søskendeflok på fire, tre brødre og en søster. Og det var da også i Oksbøl at Ejnar gik i skole i de seks år som var normen dengang. Og faktisk er det måske lidt af en overdrivelse at sige seks år, for da pengene var små i barndomshjemmet, kom Ejnar allerede ud at tjene da han var ti år.

Ejnars arbejdsliv var meget omskifteligt: Hyrdedreng, landbrugsmedhjælper, købmandsmedhjælper, bagerikarl, tysklandsarbejder, arbejdsmand, befalingsmand i CB-korpset, arrestbetjent, vagtmand, lagermedhjælper, lagerforvalter, teglværksarbejder og kantinebestyrer. Og listen er sikkert ikke komplet!

Ejnar lærte tidligt at spille skak af sin far og da familien i sidste halvdel af trediverne flyttede til Nørregade i Esbjerg, meldte Ejnar sig kort tid efter ind i Arbejdernes Skakklub som Skakklubben Centrum hed dengang. Ejnar blev en af de stærkere spillere i klubben og kronen på værket blev sat i 1952 hvor han blev klubmester. Arbejdstider og familieliv hængte dog ikke sammen med skakken og Ejnar meldte sig få år efter ud af klubben. I en årrække så klubben ikke meget til ham men i 1981 blev Ejnar medlem igen. Han blev straks en fast mand i klub- og holdturnering, men især gjorde Ejnar sig bemærket som en altid god arbejdskraft for klubben, især som kantinebestyrer ved et utal af turneringer, bl.a. Vesterhavsturneringen. Fuldt fortjent blev Ejnar derfor i 1997 udnævnt som klubbens 6. æresmedlem. I flere år fortsatte Ejnar som en altid venlig og hjælpsom hjælper og humørspreder ved klubbens turneringer. Desværre begyndte Ejnars kræfter af svinde og i slutningen af 2004 flyttede han på Strandby Plejehjem, som skulle blive Ejnars hjem i hans sidste fire år.

Ejnar efterlader sig to børn, Christian og Kirsten, samt flere børnebørn og oldebørn. Æret været hans minde.